Hemmeligheden om Randers

Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan

(1857-1943)

Født i 1857 i Fredericia

Henrik Pontoppidan er en markant skikkelse i den danske litteraturhistorie, og i 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur.

Pontoppidan skriver med en unik indsigt i menneskesindet. Hans værker er både realistiske og ironiske. Han lod sine hovedpersoner udforske sig selv og omgivelserne i et spændingsfelt af modsætninger, som eksempelvis land mod by, tradition mod fornyelse, idealisme mod virkelighed, mørk kristendom mod grundtvigianisme og så videre. På den facon fik han skildret de store strømninger i den brydningstid, der var hans samtid.

Pontoppidan blev født i Fredericia, men kom med sine forældre og søskende til Randers, da faren Dines fik et kald ved Sct. Mortens Kirke. Faren prædiker en mørk og syndsbetonet kristendom – både i kirken og i hjemmet. Pontoppidan tog tidligt afstand fra faderens syn på kristendom – og dette bliver også et tema i forfatterskabet senere.

For at bryde ud af præsteslægten – og fordi han havde talent for håndværk – søgte Pontoppidan ind på Polyteknisk Læreanstalt i København. Lige før sin afsluttende eksamen sprang han dog fra – for han ville være forfatter – og ikke ingeniør – til omgivelsernes store overraskelse. Men en rejse til Schweiz og en forelskelse i en lokal pige havde sat gang i de store forfatterdrømme.

For at kunne få smør på brødet forsøgte han at slå sig ned som højskolelærer på landet, men han blev aldrig rigtigt tilpas i dette miljø. I stedet tog han tilbage til København og ernærede sig som journalist og forfatter. Han fortsatte med at skrive – helt indtil han døde – som en gammel mand i 1943.

Kilde: Forfatterweb og Litteratursiden

Centrale værker

Lykke-Per (1898-1906)

Det forjættede land (1891-1895)

De dødes rige (1912-1916)

Mere om Pontoppidan:

Forfatterweb

Pontoppidan Selskabet